Fantasy Flight fremviser Bloodbound i nyt preview om vampyrer og forræderi

af Emil Nygaard d. 30. December 2017

Vampyrer i kamp om liv og død

Slaget mellem Gargoyle og Phoenix klanen er kulmineret med utallige udødelige slagtet. Klanernes tal falder, deres ledere er tvunget til at gemme sig og kun få heldige er overlevet, spredt for vindene.

Sådan starter Fantasy Flight deres preview på deres nye sociale deduktions titel Bloodbound. Spillet minder meget om tidligere deduktionstitler som Avalon eller Resistance, men nu med vampyrer.

Spillet er turbaseret og omhandler brugen af en magisk dagger. Den hvis tur det er kan angribe en anden spiller der så er tvunget til at fremvise sin rangorden eller klan. Spillere ved siden af den forsvarende vampyr kan vælge at påtage sig angrebet istedet, og derved kan der opnå nogle interessante situationer, da alle spillere har set den ene sidemands klan (medmindre sidemanden lyver) før spillet starter.

Det er en interessant tilgang til deduktions genren, og nu med vampyrer, men om der er plads blandt de mange der findes i forvejen bliver interessant at se.

Læs en hel runde på Fantasy Flights egen side.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk