Fantask Spilfestival 2015

Jimmy Marcus Larsen af Jimmy Marcus Larsen d. 20. March 2015

Så er det igen blevet tid til Fantask Spilfestival! Arrangementet løber af stabelen næste lørdag, d. 28/3 i Kulturstationen Vanløse ved Vanløse Station.

Fantask Spilfestival er en slags mini-con, arrangeret af spilbutikken Fantask. Formålet er at øge interessen for spil. Hvad end det er rolle-, bræt-, figur- eller kort-spil du har lyst til, så kan du komme forbi og prøve et spil under vejledning af erfarne spillere. Alle de fremviste spil er nye spil der er lette at skaffe, og de vil tilmed kunne købes med lidt rabat på dagen.

Det forlyder at vi fra Papskubber også vil dukke op, og vise nogle af vores favoritspil frem.

Fantask Spilfestival er åben fra 10-18 og det koster 20,- at deltage. Læs mere her.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk