Europa bliver den næste Hot Zone

af Bo Bering Slagelse d. 16. May 2021

Z-Man Games afslører de næste mange skridt i Pandemic: Hot Zone spilfranchisen. Der kommer en europæisk udgave, og så er der også planer for resten af verden.

Denne artikel starter med en indrømmelse. Nyheden om en Pandemic: Hot Zone – Kingdom of Denmark, var en aprilsnar. Ja. Så er det ude. Det var simpelthen ikke sandhed.

Men der er stadig håb. For det næste Pandemic: Hot Zone kommer faretruende tæt på Danmark. Det kommer nemlig til at foregå i Europa. Ligesom med det foregående spil, der foregik i Nordamerika, vil Pandemic: Hot Zone – Europe være en miniversion af det klassiske Pandemic-spil. Forskellen
bliver, ud over lokationen, nye karakterer og event-kort.

Derudover har Z-Man Games, der producerer spillet, afsløret at der vil komme i alt seks versioner af spillet. Samtidig vil det blive muligt at slå de forskellige spil sammen, så man kan spille med to eller flere spilleplader på én gang. Hver spiller styrer så tre karakterer, fordelt over to, eller flere, kontinenter.

Derfor vil man, hvis man samler alle seks versioner af spillet, kunne omskabe miniudgaverne til et mega-Pandemic, hvor hele verden igen skal reddes. Derved bliver det muligt at gøre hele verden til en hot zone.

Mere info om spillet her.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk