De nominerede brætspil fra Fastaval

af Rasmus Ragnvald d. 21. April 2017

I påsken blev der igen i år uddelt brætspilspriser i to kategorier for “Bedste brætspil” og for “Bedste Innovation”. Alle brætspilene er lavet til Fastaval og ikke udgivet.

De tre nominerede til bedste brætspil

Dværge og Diamanter af Sofie Støvelbæk

Diggy, diggy hole! Hjælp dværgene med at mine krystaller i dybe minegange og saml de rigtige farvekombinationer til de ventende bestillinger. Samtidig skal du sikre dig, at de andre dværge ikke stjæler dine krystaller på vej ud af minen.

Dværge og Diamanter nomineres for at kombinere solid spilmekanik med et gennemført tema. Det er et let tilgængeligt spil, med mulighed for at man kan grave sig dybere ned i strategien efter lyst og evne.

I dværge og diamanter hjælper du dværgene med at mine krystaller i dybe minegange og saml de rigtige farvekombinationer til de ventende bestillinger. Samtidig skal du sikre dig, at de andre dværge ikke stjæler dine krystaller på vej ud af minen. Dværge og Diamanter er et hurtigt, turbaseret ressourceindsamlingsspil, med simple regler, der kræver man både skal planlægge sine egne træk og kunne forudse modstandernes.

Skycities af Allan Kirkeby

Med vinden i ryggen damper de gigantiske flyvende byer af sted ud over landskabet for at vinde dronningens gunst. Saml ressourcer, bekæmp banditter og søg indflydelse på byerne rundt omkring i landet. Skycities er et både hyggeligt og udfordrende spil med en interessant vindmekanik til at give spillet retning.

Skycities nomineres for at fremmane en levende setting gennem spillets mekanikker, og for på en tilgængelig måde at kombinere positionering på brættet, indsamling af ressourcer og opbygning af byen.

I Skycites konkurrerer mod de andre spillere for at score flest points over spillets 12 runder.
Spillepladen er modulært opbygget af 91 hex felter. Du flytter din Skycity hen over landskabet, og indsamler ressourcer fra de felter du flyver hen over. Ved at bruge vinden kan du optimere dine bevægelser, og derved samle flere ressourcer, fuldføre flere missioner og score flere points.
Det vindende strategi er en kombination af tidlig investering i nyttige opgraderinger, regelmæssig fuldførelse af missioner, øge indflydelse i bosættelser og få så mange af byens strukturer bygget som muligt.

Z af Mads Brynnum

Z byder spillerne velkommen med en kort og nem startguide, og derefter introduceres reglerne løbende, når de skal bruges. Helt fra starten fortæller spillet en historie gennem velskrevne tekster og gode mekanikker. Som et historiefortællende brætspil passer Z perfekt på Fastaval.

Z nomineres for med sikker hånd at føre spillerne ind i både mekanikkerne og de ubehagelige valg. Det kunne let gå galt, men Z får det til at fungere.

Uden at kende reglerne skal spillerne overleve i en postapokalyptiskverden. Regler og mekanikker afsløres for spillerne undervejs i spillet og giver hele tiden nye måder at takle gruppens overlevelse på.

Vinderen blev Z af Mads Brynnum

De tre nominerede til bedste innovation

Kingmaker af Kåre Torndahl Kjær

Kongen er død, kongen længe leve! Kingmaker er et abstrakt og samtidigt meget tematisk intrigespil om at være magten bag magten. Spillerne er adelsfamilier, der kæmper med og mod hinanden om at finde den nye konge og være familien med mest indflydelse på tronen. Det er således ikke kongen, men kongemageren, der vinder spillet.

Kingmaker nomineres for uden tunge mekanikker og langstrakte forhandlinger at fremmane følelsen af hofintriger og intense magtkampe, hvor ingen kan vide sig sikker på sejren.

I Kingmaker gælder det om at finde en ny konge, men kongen er ikke vinder. Det er tilgengæld den spiller der har mest indflydelse på den nye konge. Spillerne spiller kort der ændre styrke forholdet mellem de mulige konger eller ændre spillerens indflydelse på de enkelte mulige konger.

Ragnarok af Sven Schiøtte Strandbygaard

Aser, jætter og mennesker kæmper om herredømmet over de fire riger omkring Yggdrasil.
I Ragnarok gør kombinationen af area majority, hemmelige mål og stærkt begrænsede ressourcer, at designet føles friskt og giver mulighed for mange strategier. Brættet danner løbende nye forbindelser, når Bifrost flytter fra rige til rige.

Ragnarok nomineres for den stramme økonomi, det omskiftelige bræt og den ambitiøse kombination af mekanikker.

I Ragnarok har hver spiller sin hemmelig fraktion, han får point for til sidst. Om man holder med Aser eller jætter vides ikke. Alle spiller har en hemmelig evne som først kan bruges når man afslører hvordan ene tilhørsforhold er. Om man holder med et eller to af de 3 fraktioner.

Z af Mads Brynnum

En flok tilfældigt sammenbragte overlevere prøver at holde kulde, sult og zombier fra døren i deres lejr. Hver runde bringer nye udfordringer, der tvinger spillerne til at træffe etiske og strategiske valg med begrænset information. Reglerne er enkle, og afsløres først når de skal anvendes, hvilket skaber plads til en spændende og overraskende historie.

Z nomineres for en helstøbt og imødekommende spiloplevelse, hvor simple mekanikker og velskrevne stemningsbeskrivelser smelter sammen til en medrivende og fascinerende helhedsoplevelse.

Vinderen for bedste innovation blev Z af Mads Brynnum

Mads Brynnum skriver selv om Z:

Z er et spil med fokus på historien. Spillerne samarbejder om at overleve zombie-apokalypsen, og undervejs i spillet skal de ikke bare kæmpe for at overleve, men også træffe svære, moralske valg. Mekanisk trækker det på de klassiske Sværd & Trolddom-bøger, men der skal også sendes overlevende ud for at undersøge farlige lokationer, ligesom der skal rulles terninger når man møder de levende døde. Men det virkeligt nye ved Z er at man lærer reglerne mens man spiller. Det betyder at man af og til skal træffe beslutninger uden helt at kende konsekvenserne, og det øger spændingen og usikkerheden.

Skulle man have fået lyst til at prøve noget af de omtalte brætspil forsøges det at få stablet et par spil dage på benene på et par brætspilscafeer rundt omkring i landet.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk