Danske Among Nobles når gennem Kickstarter-nåleøjet

Jacob Herold af Jacob Herold d. 7. April 2015

Efter et par års hårdt arbejde har danske Among Meeples lanceret deres Kickstarter-kampagne, for at få produceret og lanceret deres interessante semi-historiske kortspil Among Nobles. I skrivende stund er der kun 32 timer tilbage af kampagnen, og Among Nobles er netop nået over målstregen og ligger på 111% af succeskriteriet på 100.000 danske kroner.

Vi fik prøvet en prototype af Among Nobles tilbage i december måned, og morede os storartet med at udvide familietræet ved at byde ind på indavl af de forskellige giftemodne historiske personligheder, og føre en lille smule krig i kulisserne.

Du kan stadig nå at få dit navn på listen over folk, der har støttet Among Nobles – det gør du ved at slutte dig til Kickstarter-kampagnen inden onsdag aften.

Missionen lykkedes

Kickstarteren for Among Nobles sluttede på kr. 139.061 med 585 backers i ryggen. Tillykke herfra!


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk