Crysis - The Boardgame

Helle Perrier af Helle Perrier d. 26. October 2012

I sidste uge kunne Papskubber fortælle, at det populære computerspil Bioshock kom som brætspil.

Nu har spilfirmaet Crytek annonceret, at Crysis følger trop og udkommer som brætspil i starten af næste år umiddelbart efter udgivelsen af Crysis 3. Spillet skal produceres i samarbejde med Queen Games, der blandt andet stod bag det populære Kingdom Builder, der fik Spiel des Jahres’ kritikerpris i år.

Crysis er et first-person-shooter spil, hvor man er supersoldaten Nomad, der har et mindre våbenarsenal og ikke mindst en nano-dragt, der bruges til uddeling af tæsk i stor stil. Hvad brætspillet helt konkret byder på, vides endnu ikke
Måske vi allerede nu kan fornemme, at computerspil til brætspil kan blive en af de helt store tendenser næste år.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk