Brætspilscafé i Nordjylland

Johnn Esbensen af Johnn Esbensen d. 31. March 2015

Et nyt brætspilsinitiativ har set dagens lys. Folkene bag hjemmesiden glemtespil.dk afholder den 9. april fra 1930 – 2230 brætspilsaften i samarbejde med Galleri MICK i Sæby. Arrangementet er det første i en række brætspilsaftner, med forskellige temaer. Den 9. april vil der være fokus på strategispil, så som Risk og Settlers, men der vil også være mulighed for at prøve spil som Axis & Allies og Twilight Struggle.

Arrangementet er gratis og alle er velkomne til at kigge forbi for at prøve nye og gamle spil. Der er allerede planlagt nye brætspilsaftner hver den første torsdag i måneden.

Du kan tilmelde dig og læse mere om arrangementet på deres Facebook side.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk