Brætspil på Kickstarter - større end nogensinde

af Kristian Bach Petersen d. 25. July 2018

Papskubber-redaktionen smider en del penge efter brætspil gennem platformen Kickstarter. Og vi er ikke alene – langt fra.

Ifølge konsulent- og analysefirmaet ICO, er der i 2018 indtil videre blevet lagt ikke mindre end 80 millioner dollars hos Kickstarter, alene på brætspil – fordelt udover mere end 1000 succesfulde kampagner.

Det gør, at brætspil i 2018 udgør 30 procent af omsætningen på Kickstarter, hvor brætspilskategorien også er platformens største.

Cool Mini Or Nots kampagne for Cthulhu: Death May Die rundede i weekenden næsten 15.000.000kr og også danske designere bruger Kickstarter til at få deres spil ud. I disse dage lander det danskdesignede Rise of the Necromancers hos backere verden over og Papstinenser har for nyligt snakket med Asger Johansen og Snorre Krogh fra Plotmaker Games om deres succesfulde Kickstarter-kampagne for spillet Combo Fighter.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk