Boardgamegeek badge

Bo Jørgensen af Bo Jørgensen d. 10. January 2012

På det amerikanske website boardgamegeek kan man læse alt om brætspil. Siden rummer en enorm informationsmængde og du kan med held oprette en profil så du kan fortælle alle os andre om hvad du har på hylderne, hvad du spiller og hvad du synes om spillene.

Microbadges

For at kunne vise hvilke typer spiller du er, om du er fan af Galatic Empire, taler flydende Vulcan eller om du er fan af Plants vs. Zombies kan du udstyre din profil med såkaldte microbadges, som vises under dit profil-billede. Der er virkeligt mangle kreative små badges som kan købes for 8 Geek Gold – en slags mikro-støtte til det kolosale arbejde det er at have boardgame geek sitet kørende. Der er lavet over 25.000 og du kan se en liste over microbadges her. Ovenstående fortæller bl.a. at du er fan af Ringens Herre, godt kan lide Puerto Rico og er Cthulhu investegator. Gæt selv de sidste ..

Vis at du er en dansk papskubber

Det kan nu lade sig gøre at få dette microbadge på din boardgame profil, for at vise at du er en dansk papskubber – og dermed støtte boardgame geek projektet.

Hop direkte til papskubber.dk fan microbadge og lad nørdeverdenen vide, at du skubber pap.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk