Asmodee spiser Mayfair Games

Per von Fischer af Per von Fischer d. 9. februar 2018

Det hæderkronede spilfirma Mayfair Games annoncerede i dag, at de efter 36 år i branchen lige så stille lukker ned for butikken og opkøbes af branchens store altædende konglomerat Asmodee North America. Overtagelsen sker med øjeblikkelig virkning.

Mayfair siger i en pressemeddelelse: “Fra og med i dag annoncerer ledelsen hos Mayfair Games, Inc., at vi vil afvikle udgivelsen af spil. Efter 36 var det ikke nogen nem beslutning, eller en som vi tog med lethed, men det var nødvendigt.

“Da vi var kommet frem til denne konklusion, var vi klar over, at vi var nødt til at finde et godt hjem til vores spil, og det var på det tidspunkt, vi tog kontakt til Asmodee.”

Mayfair er kendt for en lang række klassikere, både bræt- og rollespil, heriblandt 1830: Railroads & Robber Barons og rollespillet Underground.

Firmaets spil vil fortsat være tilgængelige gennem de etablerede distributionskanaler. Købet gælder også det tyske Lookout Games, som Mayfair har kontrolleret siden 2013, der udgiver spil som Isle of Skye og Nusfjord.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk