Århus brætspilscafe lukker men genopstår

af Rasmus Ragnvald d. 29. May 2015

Gennem mere end et halvt år, har Århus Brætspilscafé haft til huse på Folkestedet, men da der har været større og større opbakning, har det ikke været muligt at finde en løsning på, hvordan caféen kunne fortsætte der.

Den gode nyhed er, at de gennem længere tid har søgt efter mere permanente lokaler. Jesper der står for caféen siger, at de er tæt på at finde et nyt sted og håber at kunne starte noget op igen efter sommerferien, som nu bliver lidt længere end håbet.

Hvor og hvornår Caféen åbner igen kan følges på deres facebookside her.

Pressemeddelelse

Jesper skrev på facebook:

GODE OG DÅRLIGE NYHEDER!

Dårlige først:
Brætspilscaféen i sit nuværende format stopper! Vi kan desværre ikke blive enige med Folkestedet om hvordan arrangementet skal fortsætte… Alle begivenheder i Folkestedet er derfor aflyst. Vi kommer selvfølgelig stadig til Aarhus Pride og NorthSide.

Gode:
Vi er meget tæt på at være på plads med opstart af en rigtig brætspilscafé i Aarhus! Mere info følger… (cliff hanger!)

Se på det her som at Aarhus Brætspilscafé holder forlænget sommerferie.

Stadig mulighed for brætspil i Århus

Der er to planlagt events fra Århus Brætspilscafé. Som Jesper skriver i pressemeddelelsen, så kommer de til både Aarhus Pride og NorthSide, hvor du har muligheden for at spille brætspil.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk