Årets Kenderspil 2020

af Rasmus Ragnvald d. 16. september 2020

Guldbrikken for Årets Kenderspil 2020 går til Gloomhaven: Jaws of the Lion af Isaac Childres.

I Gloomhaven: Jaws of the Lion af Isaac Childres skal I som spillere på opdagelse i byen Gloomhaven. Undervejs skal der bekæmpes monstre og løses opgaver i bedste dungeon-crawl-stil. Hver spiller tager rollen som 1 af de 4 helte, der hver er unikke med deres egne styrker og svagheder. Til hver karakter er der en kortbunke med handlinger. Denne bunke virker også som liv, så jo mere du tager skade, jo færre kort har du. Så pas godt på, det hele kan hurtigt komme ud af kontrol.

Spillet indeholder i alt 25 scenarier og de første 5-6 bruges til at introducere reglerne, så man som spiller bliver guidet godt ind i spillet og de forskellige regler.

I modsætning til Gloomhaven, hvor meget skal sættes op inden hvert spil, spilles Gloomhaven: Jaws of the Lion i scenariebogen. Bare slå op på det scenarie, I gerne vil spille, og sæt monstre på, så er I klar.

Hvis du har Gloomhaven vil du kunne bruge de 4 nye helte i det gamle spil.

Se Guldbrikkens video her.


Papskubber.dk er et dansk website tilegnet brætspil i alle størrelser og sværhedsgrader. Vores nyheder plukkes fra nyhedsfeeds fra hele kloden, og vi stræber efter at have en klar kildeangivelse hvis vi vidergiver nyheder der er udsendt af andre.

Papskubber.dk kan kontaktes på skubpap@papskubber.dk