Tak for alle Jer der deltog i vores Roskilde konkurrence!

Vinderen bliver offentliggjort om kort tid. Senere på ugen vil du også kunne se forslag på Roskilde Festivallen egen hjemmeside

Vi håber alle I nye vil blive hængende og følge med på danmarks eneste forum dedikeret til udvikling og produktion af brætspil!
  • Vote Up0Vote Down JeppeJeppe august 2011
    Posts: 30
    Spillet "Match! - hvordan ser du din verden?" startede som en idé om et spil, hvor man skulle associere billeder og forklare, hvorfor der er en sammenhæng mellem grillpølserne og studenterhuen eller Birthe Kjær og en påfugl, eller... Vi bruger jo sammenligninger, når vi skal forklare os, vi siger "det er ligesom...". Denne grundmekanik har holdt hele vejen. Rimelig hurtigt kom pointsystemet også på plads: vi var nødt til at honorere de bedste forklaringer, uden at spillet blev (for) strategisk, så man undlod at stemme på dem, der var foran. Løsningen blev at man også blev honoreret for at se - og anerkende - de bedste forklaringer blandt de andre spillere.
    Erfaring: Er det grundlæggende sjovt (eller lærerigt, hvis det er målet), så er det værd at gå videre med. Ellers drop det.

    Næste fase var test, test og test. Spillet er blevet testet mange, mange gange, inden det er blevet færdigpudset. I første omgang internt, dernæst uden min tilstedeværelse. Hos familier, i vennegrupper mv. Langt overvejende positivt, og dér hvor der er kritik, må man vurdere, om spillet skal ændres, eller målgruppen indskrænkes.
    Erfaring: ideer i hovedet er rigtig gode, men tests viser om spillet fungerer. 20% idé, 80% test. Lyt godt efter, tag hvad du kan bruge af andres input, smid resten væk.

    Hele designfasen har været et kapitel for sig. Spillet skulle være så intuitivt og lækkert, som muligt. Sammen med en designer og andre spilkyndige har vi kigget spil på hylderne, farver, udformninger, størrelser, materialer mv.
    Også designet er testet igennem.
    Erfaring: den første oplevelse af et spil er hvordan det ser ud og føles. Undervurder ikke design og udformning.

    Produktion kan gøres på mange forskellige måder. Med Match! har jeg valgt at udgive det selv gennem Tankespil. Det giver erfaring, kontrol, stor tilfredsstillelse og en masse grå hår. Spillet er produceret i 3000 eksemplarer i første oplag, hvilket er rimelig standard for spil, der produceres og fragtes fra andre dele af verden. Jeg har valgt komponenter fra Europa og færdigproduktion i Asien, det gør spillet dyrere, men det kan ses på kvaliteten. Der er rigtig mange valg, der skal træffes i en produktionsproces og en del at have styr på. Det kræver tålmodighed og beslutningskraft.
    Erfaring: overvej om du vil lægge timer og ressourcer i det, inden du producerer selv. Der findes flere gode alternativer - også i Danmark. Start i god tid og find nogle gode samarbejdspartnere.

    Spillet landede på hylderne ultimo 2010. I første omgang solgt i designbutikker, bogbutikker og selvfølgelig spilbutikker; primært i København. I skrivende stund er det solgt ind til alle de store kæder i landet, og julesalget 2011 bliver derfor spændende. PR og salgsarbejde er naturligvis en afgørende del af et spils succes. Det kræver endnu et andet arbejde, end at finde på et fantastisk spil, få det designet og produceret. Jeg har set en hel del dårlige spil blive solgt i masser af eksemplarer, og jeg kender mange gode spil, der aldrig når ud til bordene i de danske hjem. I Danmark er vi særlig glade for quiz-spil, og spil som Ludo og Matador er stadig storsælgende. Match! er et forsøg på et alternativ til at dyste på paratviden, og der er ingen terninger eller pengesedler.
    Erfaring: hvis du vil udfordre spilgenren, så vær klar på at tage kampen op. Hvis du vil tjene "hurtige" penge, lav et quiz-spil. Har du en god sælger på dit spil, får du meget foræret. God PR er uundværligt for at spillet bliver set.

    Match! har (endnu) ikke høstet kåringer, men masser af flotte anmeldelser. Det har ikke været målet, at lave et spil, som alle kan lide, men et spil der bringer noget nyt, sjovt og udfordrende til de spil, vi spiller rundt om i stuerne. Når jeg får historierne fra dem, der har grint en hel aften eller fået deres svigerfar at se på en lidt ny måde, så er det hele spillet værd.

    Match! udgives foreløbigt i Danmark, og der er planlagt udgivelse i øvrige lande 2012 i samarbejde med større spiludgiver.
  • 6 Comments sorted by
  • Meget spændende læsning og ekstremt aktuelt for alle der drømmer/planlægger at få et spil udgivet.

    Hvis/når sitet her rigtigt begynder at flyve (mål: efter uge 42), så tror jeg mange rigtigt godt kunne tænke sig at høre mere om netop produktionsdelen, den står nok for de fleste som største udfordring - på alle måder.

    På næste års Fastaval bliver der fokus på udvikling af brætspil (inkl. mulighed for at tilmelde uudgivne spil) og jeg får brug for nogen der kan fortælle spændende historier / øse ud af viden om projekter. Projekter som dette kunne være fremragende oplæg.
  • Vote Up0Vote Down TinaTina september 2011
    Posts: 3

    Læst med stor interesse!


    Tak!

  • Vote Up0Vote Down SpilfingerSpilfinger oktober 2011
    Posts: 2
    Rigtig spændende. Vil glæde mig til at prøve det. var netop på vej tilat købe dixit, men her er et sjovt alternativ...
  • Vote Up0Vote Down JeppeJeppe oktober 2011
    Posts: 30
    Dixit er også et godt spil, helt sikkert :)
  • Vote Up0Vote Down PoulMPoulM februar 18
    Posts: 12
    Jeg synes, det er stærkt at have udgivet sit eget spil! Det er jo virkelig at se ens anstrengelser bære frugt!

    Jeg er jævnligt i "Bog & Idé", og når jeg passerer afdelingen med spil og ser Match på hylderne sammen med alle de andre spil, tænker jeg uvilkårligt: - Nå! Dér er Jeppes spil!

    Det er jo osse væsentligt for et forum som dette at have deltagere, som selv har spil i butikkerne, så andre kan se, at "det kan altså lade sig gøre".

Hej fremmede!

Det ser ud som om du er ny her. Hvis du har lyst til at være med, så klik på en af disse knapper!

Log ind via Facebook

Log ind Ansøg om medlemskab

In this Discussion