Troldmandens værksted

af Thomas Berger d. 8. October 2013

Den danske illustrator Jesper Ejsing vækker både dæmoner, tapre riddere og rynkede goblins til live, når han tegner motiverne til både brætspil og samlekortspillet Magic the Gathering. Brikker&Bræt dykkede ned bag hans pen for at se, hvordan han vækker fantasi-verdener og monstre til live med blæk og papir.

Hvordan føles det at spæne afsted alt hvad ringbrynje og skjold kan holde for at undslippe en glubsk ildspyende drage?

Det ved den danske illustrator Jesper Ejsing alt om. Det har årelang erfaring med rollespil for længst lært ham, og det er disse erfaringer, som han trækker på, når han fremtryller drabelige monstre og andre eventyrlige væsner med sin blyant og pensel til forsider på samlekort, spilæsker og bøger.

Målet er altid, at en tegning indfanger det øjeblik, hvor en kamp tager en drejning

Målet er altid, at en tegning indfanger det øjeblik, hvor en kamp tager en drejning, der er afgørende for alles skæbner. Et klimaks, som Jesper Ejsing altid omhyggeligt tegner ind i beskuerens fantasi:

”Jeg tegnede denne ridder, som stod over to ekstremt store isgiganter. De var ti gange større end ham med økser, der var større end hans krop. De kunne knuse ham uden problemer, men det var også lidt kedeligt, så han blev udstyret med et to meter langt flammesværd – så havde han i det mindste en chance.” fortæller Jesper Ejsing.

Virkemidler fra virkeligheden

Jesper Ejsing er for længst blevet træt af de traditionelle fantasy-situationer, hvor helten knejser over en bunke besejrede fjender. Han foretrækker i dag snarere at fortælle historien om pigen, der kun bevæbnet med en magisk pil tager kampen op mod den enorme drage. Samtidig må monstrene ikke være for mærkelige, så en genkendelighed fra virkelighedens verden er nødvendig:

”Hvis jeg så samtidig låner lidt fra en krokodille til dragens hoved, skeler til vingerne fra en flagermus og kigger på huden fra en elefant, så bruger jeg elementer fra vores verden til at sælge ideen om, at det her kunne findes,” siger han.

For fastholde dynamikken i billederne hele vejen fra første skitse og til det færdigmalede resultat, starter Jesper Ejsing altid med at lave en masse såkaldte thumbs – små skitser på 5 × 8 centimeter – for at få kompositionen i billedet på plads. Derefter forstørrer han den lille skitse, og rentegner de enkelte dele af billedet på hvert sit stykke papir, så de holder sig inden for skitsens silhuetter, men samtidig får tilført endnu mere dynamik. Slutteligt klipper og klister Jesper Ejsing alle lapperne sammen, og kan gå i gang med at færdigmale det endelige billede.

”Da jeg var yngre og dummere, tegnede jeg mine skitser i fuld størrelse, og brugte usandsynlige mængder af papir, indtil en kollega foreslog mig at tegne lidt mindre. Det har gjort en stor forskel, for jeg laver måske 30 skitser, før den er der, men det tager ikke så lang tid i den lille størrelse. Det er også en stor fordel at lægge alle anstrengelserne i starten af opgaven, for en dårlig komposition kan ikke reddes i farverne. ”

Spil billedet selv

Jesper Ejsing fremhæver selv dynamikken i sine billeder og deres fantasifuldhed som de afgørende fordele, der gør, at han fortsat er en efterspurgt illustrator over hele verden. For ham handler det om at tænke som en filminstruktør, der med sin kameralinse stiller skarpere og skarpere for hvert penselstrøg, indtil historien i billedet træder tydeligt frem.

Generelt er Jesper Ejsing ikke begejsret for at tegne skinnende krystalrustninger og kapper med glimtende guldborder, fordi han foretrækker at smøre sine helte ind i mudder og snavs. Og alle, der har spillet rollespil, ved, at sådan ser man ud efter flere dage i skoven, siger Ejsing.

”Jeg er dog vild med tegne gobliner og monstre. Jeg kan selvfølgelig også lide lækre damer og seje riddere, men de er bare sværere at tegne, fordi grænsen for, hvornår det ser forkert ud, er hårfin. Alle kender menneskelig anatomi, så alle kan se, når armen er for lang” siger han.

”Når jeg tegner et gorillabæst med horn i stedet for øjne, så har jeg langt større frihed. Og gobliner har så mange rynker, at de fede at tegne. Drager er også fantastiske, men der er forventningerne imidlertid meget høje, så det er fedt, når det lykkedes”.

Jesper Ejsing kan i dag ikke pege på en specifik drømmeopgave, for han føler, at han konstant befinder sig midt i den: ”Da jeg var 14 år gammel og fik mit første Dungeons & Dragons sæt, satte jeg mig det mål, at det spil ville jeg lave illustrationer til. Det tog mig næsten 20 år at opnå, hvad jeg ville, og det er både en stor sejr og en skuffelse, for nu skal jeg finde ud af, hvad jeg vil nu. Det er vanskeligt,” slutter Ejsing.

---