Papskubber til VM i Pokémon

Jimmy Marcus Larsen af Jimmy Marcus Larsen d. 24. August 2014

I weekenden 15. – 17. august afholdte The Pokémon Company, det årlige verdensmesterskab i Pokémon. Arrangementet samlede de største fans af Pokémon, og den konkurrerende elite indenfor både Pokémon Trading Card Game (TCG) og Pokémon Video Game (VG). Det var en weekend fyldt med alt indenfor Pokémon, og jeg var med på nærmeste hold.

Som far til to Pokémon-fans, der begge via deres resultater til danmarksmesterskabet, havde formået at kvalificere sig til VM i Pokémon TCG, var det oplagt at planlægge en ferie i Washington D.C., til ugen hvor VM i Pokémon foregik. Det hjalp selvfølgelig på rejse-lysten, at jeg også selv har spillet Pokémon – især TCG – i mange år.

Arrangementet forløb over tre dage, og foregik hovedsageligt i én enorm sal i Washington Convention Center. Der var gratis adgang, og alle kunne komme og kigge på eller spille med i de mange små mini-turneringer. Det var dog kun de kvalificerede spillere kunne deltage i hovedturneringerne, og det var da også dem der optog størstedelen af opmærksomheden og pladsen i salen.

Om fredagen var der TCG Last Chance Qualification (LCQ). En stor knock-out turnering, hvor alle der har deltaget i Pokémon-turneringer i løbet af året, kan gøre et sidste forsøg på at kvalificere sig. I rækken for spillere over 17 år, var der 512 deltagere, hvoraf de bedste fire fik lov at spille i hovedturneringen om lørdagen. Jeg deltog selv i LCQ, men måtte desværre se mig slået i kamp nummer to. I alt syv sejre skulle der til for at gå videre, og ingen af de ni deltagende danskere nåede hele vejen igennem. Bedste dansker blev Thomas Andersen der vandt fire kampe.

Om lørdagen startede verdensmesterskabet i Pokémon TCG for alvor. Der er tre rækker indenfor Pokémon: Junior (op til 11 år), Senior (12-16 år) og Master (17 år og op). I de tre rækker var der henholdsvis 125, 172 og 231 deltagere – det er ikke verdens største Pokémon-turnering, men pga. kvalifikationskravet er det kun de bedste spillere der deltager. I løbet af dagen skulle deltagerne igennem syv, otte eller ni runder med bedst-af-tre kampe for at finde de bedste otte deltagere i hver række, og dermed deltagerne til søndagens finaler.

Danmark deltog med tre danskere i Junior, tre i Senior og fire i Master. Her følger danskernes placeringer:

Junior (efter 7 runder):
30. Magnus Pedersen
85. Vincent Munk
117. Zack Munk

Senior (efter 8 runder):
51. Jesper Eriksen
105. Rasmus Møller
123. Tobias Andersen

Master (efter 9 runder):
89. Simon Eriksen
105. Søren Neumann
128. Jacob Andersen
135. Simon Øbro

Den bedste dansker blev ikke uventet Magnus Pedersen, der tidligere på året har vundet både danmarksmesterskabet og europamesterskabet I Junior-rækken, men ingen danskere nåede desværre finalerne om søndagen. I Junior-rækken var der hele seks japanske deltagere blandt de otte finalister, mens det i Senior-rækken kun var amerikanere der nåede finale-runderne. I Master-rækken var feltet lidt mere blandet, med spillere fra Canada, Portugal, Japan og Frankrig i top-8.

Finale-kampene foregik på en stor scene, og kunne overværes af alle i salen via storskærme (og af folk derhjemme via Twitch). Deltagerne sad overfor hinanden med lydisolerede headsets – både for at undgå publikums brøl og jubel, og for ikke at høre hvad kommentatorerne kunne afsløre. Der blev spillet mange intense kampe på scenen, og til sidst kunne følgende spillere løfte hver deres verdensmester-trofæ:

Junior: Haruto Kobayashi (Japan)
Senior: Trent Orndorff (USA)
Master: Andrew Estrada (Canada)

Var man ikke med i LCQ eller hovedturneringerne fredag, lørdag og søndag, var der hele tiden små mini-turneringen man kunne deltage i for at vinde sjældne kort, og andre små præmier. Der var selvfølgelig også rig mulighed for at bytte kort med andre deltagere og købe Pokémon-merchandise fra både The Pokémon Company eller japanske spillere der havde taget sjældne ting med fra Japan.

VM i Pokémon er en stor begivenhed indenfor spil-verdenen, og bestemt noget jeg vil anbefale alle Pokémon-spillere at tage med til hvis de får muligheden. Det er en lærerig oplevelse for børn at spille med de andre børn fra de 22 deltagende lande, hvor de må kommunikere via engelsk eller blot fagter og kropssprog. I hovedturneringen er der dog dommere og danske oversættere til at sørge for at alt går rigtigt til, så det er blot at række hånden op hvis man er tvivl om en modstanders handling. For de voksne deltagere er kommunikationen sjældent et problem, men det er fedt at spille mod de aller bedste, eller bare at se de bedste i Master-rækken spille på et niveau vi andre kun kan håbe på at nå.