Papskubber møder P3's Anders Stegger

Johnn Esbensen af Johnn Esbensen d. 26. May 2014

Når en radiovært på Statsradiofoniens Go’ Morgen P3 live i æteren, håner sine medværter for ikke at spille rigtige brætspil, så spidser landets brætspillere ører. Derfor satte Papskubber morgenvært Anders Stegger i stævne på en cafe i København til en snak om livet, brætspil og det at være en nørd.

Axis & Allies er et af Anders Steggers favoritspil. Anders drømmer om, at have et bord udelukkende til Axis & Allies.

Den 12. marts 2014 skrev Anders Stegger på Twitter:
Efter et døgn med brætspil har Tyskland og Japan vundet Anden Verdenskrig. Jeg var selvfølgelig Japan #axisandallies

Indlægget handlede naturligvis om strategispillet Axis & Allies. Et spil som Anders Stegger betegner som et af sine absolutte favoritspil. Det var tydeligt, at Anders havde en holdning til spil, og hvad et spil skulle kunne for at holde hans og hans spilgruppes interesse fanget. Kodeorden var strategi, hemmelige alliancer, bedrag – og så gjorde det bestemt ikke noget, hvis spillet tog rigtig lang tid.

Jeg – en nørd

Anders er ikke bleg for at kalde sig selv for en nørd. Faktisk synes han, det er lidt sejt. “Jeg mener faktisk, at kunne se at det er ved at blive trendy, at være nørd. Hele trenden med store nørdbriller og skjorten knappet op i halsen. Ting, der indtil for nyligt var super nørdet, er nu blevet trendy. Det er også blevet mere normalt at spille spil, og der er flere film og tv-serier, hvor helten er nørd. En udvikling der passer mig helt fint,” siger Anders Stegger.

Anders Stegger. Foto: DR/P3

“Jeg har nok altid være en nørd,” smiler Anders Stegger. “Helt tilbage til tiden i folkeskolen, hvor jeg var it-nørd. En af de ting, jeg husker bedst, var da jeg i 7. klasse hackede skolens computere, mens lærerne var på it-kursus. Efter at have installeret trojanske heste på lærerenes computerne, kunne jeg styre dem og derved drive lærerne til vanvid, ved for eksempel at skubbe cd-rom drevene ind og ud.”

“Jeg slettede også dele af de tekster, lærerne sad og arbejde med på deres it-kursus og kunne, selv om jeg sad i den anden ende af skolen, tydeligt forestille mig, hvordan lærerne blev mere og mere utålmodige, mens de trykkede hårdere og hårdere i tastaturet. Jeg lavede også små fejlmeddelelser, der poppede op på skærmen, hvor der stod: “Er du dum?” hvortil det kun var muligt at svare “Ja”. Det var sgu sjovt,” griner Anders.

Jeg har nok altid være en nørd…

Legen sluttede dog brat, da Anders’ matematiklærer, der også var skolens it-administrator, opdagede, at der var noget galt og kiggede listen over online bruger profiler igennem. Da han så Anders’ navn, var han ikke i tvivl. “Han loggede mig af og blokerede min bruger profil. Jeg vidste, at jeg var blevet opdaget og løb hjem fra skole og turde ikke komme i skole i over en uge.” husker han. “Da jeg kom tilbage i skolen, fik jeg selvfølgelig en skideballe, men jeg kunne også mærke, at min matematiklærer var imponeret.”

Ungdomsårene gik også med blandt andet South Park Rally på PS1 og Counter Strike, Red Alert og Age of Empires på pc’en. Senere begyndte Anders at rode med lidt lyd og lydklipning på pc’en og derfra var ikke langt til det at lave radio.

Hvem gider skrive, når man kan tale

Efter at være startet på Journalisthøjskolen stod det hurtigt klart, at Anders bestemt ikke gad skrive, så retningen mod radio og tv var klar fra starten. Da han senere skulle søge praktik på DR’s P3, bestod ansøgningen da heller ikke af et stykke papir, men derimod af et lydklip klippet sammen af episoder fra Mads & Monopolet. “Dilemmaet skulle være, at jeg gerne ville i praktik på P3, hvorefter Monopolet så skulle svine mig til og kalde mig de værste ting. Det hele skulle klippes ned til to minutter.” fortæller han. Lydklippet blev afleveret på en iPod Shuffle med en gul post-it, hvor der blot stod “play me!”.

Den gik selvfølgelig rent hjem, og Anders fik sin praktikplads på P3. “Efter praktikken skulle jeg gøre min journalistuddannelse færdig i Aarhus samtidig med, at jeg lavede satireprogrammet Revolver på DR3 sammen med Thomas Skov. Det var en hård tid” husker Anders, der fik sin eksamen samme dag, som han startede på Go’ morgen P3 den 1. februar 2014.

Ting du (måske) ikke vidste om Anders Stegger

  • Han er født i 1988 og uddannet journalist
  • Gad ikke skrive og endte derfor som radio-/tv vært
  • I 7. klasse hackede han sine læreres computere, mens de var på it-kursus
  • Hader quizspil, da vinderen er givet på forhånd
  • Betegner sig selv som en nørd – og er stolt af det
  • Drømmer om at blive lige så sej som Mads Steffensen

Hvem har brug for søvn?

Anders fortæller, at han flere gange er mødt op på arbejde efter kun ganske få timers søvn, efter at have spillet brætspil til langt ud på natten. En morgen mødte han som sædvanligt klokken 5 efter først at være gået i seng kloken 2 efter en lang aften med spillet King of Chicago. Redaktionen kunne godt se, at han så lidt smadret ud og spurgte, hvad han havde lavet. Anders fortalte gladeligt de øvrige værter og P3’s lyttere, at han havde spillet brætspil hele natten og cementerede derved sin status som redaktionens nørd. En rolle, som han bestemt ikke er ked af.

En anden morgen drillede han nogen af de øvrige værter med, at de spillede quizspil og spurgte dem, om de ikke snart skulle spille nogle ordentlige spil. Anders indrømmer dog, at han også selv har spillet både Trivial Pursuit, Bezzerwizzer og Ego. Quizspil giver anledning til nogle gode snakke om fakta i forhold til spørgsmålene, men vinderen er ofte givet på forhånd. Nemlig den spiller der ved mest og har den bredeste almen viden. Der er ingen taktik og strategi og slet ingen mulighed for at planlægge og tænke langsigtet. “Det er lidt ligesom det nye Jeopardy på TV3” udbryder Anders Stegger, men trækker hurtigt i land og siger: “Det må ikke citere mig for – så bliver Adam (Duvå Hall -red.) bare sur.”

“Jeg synes, det er en skam, at mange folk lader sig skræmme af brætspil med mange regler eller regler på engelsk. Det handler bare om, at sætte sig ned og tage det første spil. Herefter vil man opdage, at de mange regler giver et sjovere, dybere og mere spændende spil. Det er i hvertfald min erfaring.” fortæller Anders.

Det spil, der fik Anders til at åbne øjnene for, at der fandtes andre spil end Ludo og Matador, var spillet Risk. “Selv om terningerne i Risk har en stor betydning for spillet, så er der stadig mulighed for, at planlægge og udføre sin egen taktik og strategi, hvilket er super vigtigt for et godt brætspil.” mener Anders Stegger.

Fyre sætter sig typisk ikke ned, ligesom piger, bare for at snakke.

Brætspil kan også en anden ting, som Anders synes er vigtigt. Det kan nemlig give specielt drenge en undskyldning for tale sammen. “Fyre sætter sig typisk ikke ned, ligesom piger, bare for at snakke. De skal gerne have et fælles projekt eller formål, for at kunne snakke frit. Det er brætspil rigtig gode til.” siger han.

Anders sammenligner det lidt med et andet projekt, han arbejder på for tiden. Han har nemlig købt en ny lejlighed. En lejlighed som vist er det, man kalder et håndværker tilbud. Den går han i øjeblikket og sætter i stand sammen med sin far. “Min far og mig er normalt ikke er så gode til bare at være sammen og snakke, men nu hvor vi har et fælles projekt, så snakker og hygger vi mere, end vi ellers plejer. Det er det samme, som brætspil kan.” siger han.

Når venner samles

Anders’ spilgruppen er en blandet flok af gamle folkeskolevenner og studiekammerater, som kender hinanden godt. Det betyder, at de ofte er grove overfor hinanden og taler grimt, men det er også med til at sætte den rette stemning. “Vi har dog måtte aftale nogle regler, for at lægge en dæmper på det” fortæller Anders og fortsætter “Det var efter et spil Risk hvor det endte med, at jeg gik og forsøgte at smække med en skydedør. Dagen efter måtte vi lige mødes og snakke tingene igennem og blev enige om, at tale ordentligt til hinanden og at det, trods alt, kun er et spil.”

Jeg var bare klogere end alle de andre

I den anden ende af skalaen husker Anders en aften, hvor alting bare lykkedes for ham. “Jeg var bare klogere end alle de andre”, som han udtrykker det, selv om han ikke er sikker på, at vennerne vil give ham ret. “Det var et spil King of Chicago og alting lykkedes bare den aften. Jeg havde sørget for, at rette fokus på en af de andre spillere, ved blandt andet at sige “Nu bliver han stærk i næste runde – vi skal lige holde øje med ham” Alt imens jeg selv samlede ressourcer og gjorde min egen position stærkere. Det var en god fornemmelse. Da de andre spillere opdagede, hvad jeg var igang med, var det for sent. Jeg tromlede hen over dem alle og vandt spillet stort. Det var en god aften.” husker Anders.

Spilgruppen er gode til at vende tilbage til de samme spil igen og igen, hvilket ofte giver et ekstra element til spillene. Nemlig muligheden for at afprøve forskellige strategier og taktikker fra spil til spil.

Anders blev gennem spilgruppen præsenteret for Axis & Allies og var fra starten vild med det. Spillet er et af Anders’ absolutte yndlingsspil.

“Når vi spiller Axis & Allies, plejer vi at trække lod om landene. Der er jo ikke nogen, der gider spille Rusland, for de har jo ingen ressource eller penge” fortæller Anders Stegger. Vi vil jo alle helst spille Tyskland. Vi vil gerne være Hitler, også selv om det selvfølgelig er meget politisk ukorrekt. Det er fedt når det går op for én, at man godt kan vinde krigen som Hitler.” griner Anders. “Det fede er taktikken og de snakke, der handler om taktik, men også det psykologiske spil der foregår rundt om spillepladen.”

Det er fedt, når det går op for én, at man godt kan vinde krigen som Hitler

Det næste store spil, gruppen vil kaste sig over, er det klassiske brætspil Diplomacy, som de alle glæder sig meget til. De har dog aftalt, at det først kommer på bordet under næste sommerhustur, da de godt er klar over, at det er et spil, der kræver koncentration, indlevelser og MASSER af tid.

Generelt så må spillene gerne være i den svære ende af skalaen. Hvis alderen er 14+, så er det er rigtig godt spil. “Man skal have hår på pi…. for at spille det – så ved man det er godt” slutter Anders Stegger grinende.