Mr. Board Game - Interview med Tom Vasel

af Helle Perrier d. 10. september 2012

Tom Vasel er allestedsnærværende, når det gælder brætspil. Hans videoer har imponerende 9,5 millioner views på Youtube. Papskubber har fået en snak med manden, der er blevet kaldt den vigtigste stemme i brætspilsverdenen i dag.

Han minder mest af alt om den der onkel, som man håber på ikke at sidde ved siden af til konfirmationsfesten. Ham der er lidt kikset klædt på. Ham der synes det er sjovt at sige ”kan jeg få leverpostejen op i min ende?”. Ham der altid er god for underholdningen og som altid holder en pinlig tale. Med en kikset stråhat og et slips, der ikke passer til noget som helst, ligner han ved første øjekast bestemt ikke en, der har særligt meget at skulle have sagt om noget som helst.

Et tårn af terninger

Men det har han, og interesserer man sig for brætspil, støder man uundgåeligt før eller senere på navnet Tom Vasel. Siden han startede med at lave podcasts om brætspil med makkeren Joe Steadman tilbage i 2005, er hans popularitet lige så stille vokset. Nu kan man slet ikke komme uden om Tom Vasel og konceptet The Dice Tower, som er det navn alle videoer og podcasts bliver lavet under. Uge efter uge bliver det ene brætspil efter det andet gået efter i sømmene og bedømt.

Samtidig bliver der snakket om brætspil, sådan helt generelt, og naturligvis også om nyheder i branchen. En branche, der for længst også har lagt mærke til The Dice Tower og Tom Vasel. En positiv anmeldelse kan give et spil fantastisk god reklame og sørge for at der bliver langet mange flere over disken. En negativ en af slagsen, ja, den kan naturligvis gøre det modsatte. Joe Steadman forlod showet i 2006 og med tiden er andre kommet og gået. Tom Vasel selv er dog urokkelig og fortsætter med at udgive shows i en lind strøm.

Hans anmeldelser bliver ivrigt diskuteret af brætspillere over hele verden, og der er naturligvis også kritiske røster imellem. Nogle mener, at han lægger for meget vægt på at vise selve spillene og de de forskellige mekanikker, mens andre igen mener, at han slet ikke er kritisk nok. Men man kan dog ikke komme udenom hans tilsyneladende ukuelige optimisme, entusiasme og evigt gode humør, når han fortæller om stort og småt fra en verden af brætspil.

Et liv med spil

Tom Vasel er ikke bare lige pludselig blevet en autoritet indenfor brætspil. Det har været en lang rejse, hvor der har været mange facetter af brætspil involveret. ”Jeg har spillet hele livet. Jeg tror måske allerede, at jeg spillede matador inde i min mors mave, og min familie har altid brugt spil som en fællesaktivitet. Vi spillede ofte de traditionelle spil som Careers, Life, Matador og Uno.

jeg spillede lige ind til jeg kom på college – hvor et monster fik fat i mig …

Som årene gik spillede vi mindre og mindre, for det meste bare party games, men jeg opdagede til gengæld at genbrugsbutikkerne solgte spil for bare 1 dollar – og det var tilmed spil, jeg aldrig havde hørt om. Mens jeg spillede disse spil og de spil, mine venner havde fundet i kælderen, opdagede jeg hvilket enormt potentiale, der fandtes i brætspil. Jeg elskede at spille brætspil.

I min barndom kunne jeg blive fuldstændig opslugt at spil som Scotland Yard og Fortress America. Spil, som jeg spillede lige ind til jeg kom på college – hvor et monster fik fat i mig. Det monster hed Collectible Card Games, og de har det med at skubbe alle andre hobbyer i baggrunden.

Fra OverPower til Star Wars CCG til Magic the Gathering holdt de mig travlt beskæftiget indtil et endnu større monster fik fat i mig; miniaturespil, i det her tilfælde Warhammer 40K.”

Efterhånden kom der flere og flere børn til, familien Vasel voksede støt, og det gik op Tom, at han var alene om sin interesse. Heldigvis var der håb forude.

”På det her tidspunkt i mit liv spillede jeg færre og færre brætspil, da det både tog meget tid og mange penge, at bygge kortsamlingen og hærene op i de andre spil. Jeg blev lidt efter lidt bevidst om de ressourcer, jeg brugte på spillene og samtidig gik det op for mig, at min familie ikke var interesseret i nogle af mine hobbyer.

Hvad de derimod var interesserede i var brætspil, og det gav mig pludselig mulighed for at dele min interesse med dem. Jeg købte et par tilfældige spil på nettet hvor jeg havde set nye, seje spil. Spil som Star Wars: The Queen’s Gambit, Settlers of Catan, Puerto Rico og Bang! Jeg behøver vist ikke sige, at jeg var solgt. Jeg fik flere og flere spil, og der kommer stadig nye til.”

Den vigtigste stemme

Tom Vasel er i høj grad med til at formidle brætspil ud til et stort publikum gennem The Dice Towers ugentlige udsendelser. Der er da heller ingen tvivl om, at brætspil i det hele taget er blevet mere populære og har fundet vej ind i stuerne hos et bredere publikum.

”En af årsagerme kunne være det faktum, at verdensøkonomien har det rigtig skidt, og brætspil er typisk mere populære når tiderne er hårde,” siger Tom Vasel og fortsætter: ”En anden årsag kunne være internettet, der gør det muligt at reklamere for spil og sælge dem på måder, der aldrig før er set. Du kan se en video om et spil, læse tretten anmeldelser, klikke et par gange med musen, og så er spillet på vej hjem til dig. Det kunne man ikke for tyve år siden.”

Tom Vasel er blevet kaldt den vigtigste stemme i brætspilsverdenen i dag og The The Dice Tower Channel på youtube har en imponerende mængde seere. Hele verden kan se anmeldelserne, der kan spille en vældig stor rolle i et givent spils succes.

Trods det er Tom Vasel alligevel ydmyg. ”Jeg er IKKE den vigtigste stemme i brætspilsverdenen. Den vigtigste stemme er din ven i spilgruppen, der begejstret fortæller dig om et nyt spil han eller hun lige har spillet. Jeg prøver også at gøre The Dice Tower til mere end bare ”Tom Vasels mening.” Vi håber, at vi kan hjælpe et spil med at få succes, og måske gør vi det, men som regel får spil succes fordi de er gode og sjove.”

Enhver brætspiller med respekt for sig selv har en mening om The Dice Towers anmeldelser, og de bliver ofte diskuteret lystigt. Mange ved som regel allerede hvad de vil synes om et spil ud fra Tom Vasels mening, hvad enten man er enig eller ej. Han er udmærket klar over, at hans udsendelser kommer ud til og bliver diskuteret af et bredt publikum, selv i lande hvor engelsk ikke er modersmålet.

”Det er spændende og cool, og nok en hel del skræmmende. Jeg prøver at underholde med mine anmeldelser, og jeg er sikker på at mange (de fleste? Alle? ) er uenige med mig. Men jeg kan ikke stille alle tilfreds, jeg kan bare fortælle, om jeg syntes det var sjovt.

Det er vel sjovt at provokere lidt, men jeg forsøger ikke bevidst at gøre folk vrede

En af de bedste ting ved brætspil er hvor globalt sammenholdet er. Jeg har venner i hvert eneste land, og det er bare en rigtig rar følelse.” Tom Vasel er også udmærket klar over, at han kan virke provokerende. I sine udsendelser har han blandt andet smidt et spil i skraldespanden eller ud fra et tag.

”Først og fremmest gør jeg det fordi det morer mig. Det er vel sjovt at provokere lidt, men jeg forsøger ikke bevidst at gøre folk vrede. Jeg smider gerne de spil, jeg selv har lavet, ud fra mit tag eller i skraldespanden, hvis det kan få folk til at le. Jeg vil gerne underholde folk, og få dem til at gå ud og købe gode spil. Og så grine mens de spiller de gode spil.”

Man kan heldigvis stadig blive overrasket

Da the Dice Tower i sin tid startede, var Tom Vasel i særdeleshed en eurogamer, men med tiden har han tydeligvis kastet sin kærlighed på de mere tematiske spil. Det viser sig at være gammel kærlighed, der er blusset op igen.

”Jeg tror egentlig, at jeg altid har foretrukket tematiske spil. Men for omkring 10 år siden spillede jeg eurogames for første gang og det var noget helt nyt og spændende. Og for at være helt ærlig, så holdt mange af de gamle temaspil ikke længere. De var klodsede og nogle gange ligefrem forvirrende. Eurogames var ikke nogle af delene og derfor faldt jeg for de spil. Jeg holder stadig af dem, men de er begyndt at gentage sig selv. De nye temaspil benytter sig af de bedste elementer fra den genre og der er nogle virkelig fantastiske spil i mellem.”

Tom Vasel spiller flere brætspil på en måned end de fleste gør på et år, og man skulle tro, at han havde set alt, der var værd at se. Heldigvis kan han stadigvæk blive overrasket over et spil.

”Det sker tit. For nyligt blev jeg overrasket over hvor meget jeg egentlig nød at spille Pret-a-Porter, selv om det var et spil, hvor temaet overhovedet ikke tiltalte mig. Shadowrift er et andet spil, hvor deckbuilding-genren får en ny dimension.”

Et kig i krystalkuglen

Brætspilsbrachen er en branche der er i konstant udvikling. En af de nye tendenser er finansiering gennem Kickstarter. Tidligere skulle man have fat i en af de store udgivere som Rio Grande eller Fantasy Flight Games, hvis man skulle have sit spil udgivet. Med crowdfunding kan enhver spiludvikler samle penge ind til et spil, og det har især ført til udgivelse af især mange små og mere eksperimenterende spil. Det er naturligvis også en tendens, Tom Vasel har en mening om.

”Kickstarter er kæmpestort – ingen tvivl om at der udgives hundredvis af dårlige og middelmådige spil på den måde, og det er værre end hvad de store udgivere nogensinde formåede at producere. Trods det, så er der også en del mere modige og fascinerende ting, der ser dagens lys. Kommer de store udgivere nogensinde til at benytte sig af Kickstarter? Jeg tvivler – men jeg ville ikke blive overrasket, hvis jeg tog fejl.”

Lige som branchen ændrer sig hele tiden, kommer og går spilmekanikker spilmekanikker også. De sidste 10-15 år har elementer såsom håndtering af ressourcer og kontrol over områder været fremherskende, men det ser ud som om hovedparten af brætspil er begyndt at bevæge sig hen mod andre områder som deck-building, placering af arbejdere og lignende.

Tom Vasel ser spilmekanikker når de dukker frem, og Papskubber er naturligvis vanvittigt nysgerrige efter at høre hvad fremtiden kan bringe.

”Det er altid fascinerende at se trends komme og gå,” svarer Tom Vasel og filosoferer videre. ”Jeg tror ikke, at deck-building er helt forsvundet endnu – vi kommer nok til at se den fra tid til anden de næste fem års tid. Co-Op spil klarer sig også ret godt. Jeg tror vi kommer til at se flere konkurrenceprægede krigspil i den lette afdeling i år – især fra Kickstarter. Den kommer forhåbentlig også flere party-spil. Jeg forudsiger også, at der kommer et spil i 2012-13, der bliver kæmpestort , et alle kommer til at tale om. Og hvordan ved jeg så det? Erfaring.”

Et par tips fra mr. Vasel

Papskubbers læsere skal selvfølgelig ikke snydes for at være de første med det største, og Tom Vasel må jo om nogen have en idé om hvad man skal være på udkig efter.

”Hold øje med Mage Wars. Det ser ud som om det bliver ret fedt. Et andet spil er 1989, der er et fantastisk spil, der dykker ned i historien. Nothing Personal kommer til Kickstarter i august, så gå ind og støt det. Ha! Det er rent faktisk mit spil, som jeg har designet, men det er sjovt, det kan jeg garantere!”