Cover fra Brikker & Bræt

Dyrk spilleglæden!

af Anders Poulsen d. 8. oktober 2013

Et forsvar for quizspillet og dets fortræffeligheder og er et direkte modsvar til Kim Dorffs snæversynede opfattelse af spilleglæde. Brikker&Bræt spurgte en garvet designer af quizspil om et modsvar.

Pyha, man får godt nok blæst håret bagud, når man læser Kim Dorffs klumme om quizspillet og alt dets ondskab.

Anders Poulsen - professionel spiludvikler i Sky High Games bag brætspil som TIMEOUT, Wild West Express og senest Quizzone

For det første hævder han, at quizspil ikke udfordrer én på taktik eller nogen af de andre sanser, hvilket er fuldkommen uberettiget. Nok var Trivial Pursuit det første store quizspil på markedet, der med rette kan siges at dyrke udenadslære, da spillet i princippet ikke har nogen som helst form for taktisk spilmekanisme i sig. Men dette har dog i høj grad ændret sig inden for de seneste år, hvor der på det danske marked er kommet flere quizspil, der også dyrker det taktiske element i spillene.

For det andet er quizspil afgjort ikke mere ekskluderende end andre brætspilspil på hylderne. Spil, der kræver andre evner end paratviden, er mindst lige så ekskluderende for de personer omkring bordet, der ikke besidder evnerne eller lysten til at spille på andre præmisser og tænke taktisk.

.. omkring et spil, der foregår i fantasiens rige, og hvor alle skal have smølfehatte på …

For mig er eneste præmis for om et brætspil fungerer eller ej afhængigt af, om man har det sjovt og kan hygge sig med spillet sammen med venner og familie. Man behøver ikke at være strategisk sværvægter udi papskubberi for at kunne kalde sig brætspiller. Om man føler sig godt underholdt afhænger ikke af ens evne til at styre en hær af små haltende alfer ned i en guldmine for at kaste med tryllestøv, eller af at redde en enøjet prinsesse og dermed stige til level 56 i nørdethed.

Hvor spilentusiasten Kim Dorff vælger at se ned på os almindeligt dødelige, der har det sjovt med at dyrke quizspillet og nyder den – indrømmet – irrationelle øvelse, det er at forsøge at rumme så stor paratviden som muligt, så fungerer det desværre også på samme måde den anden vej rundt. Quizspilleren opfattes af Kim Dorff og hans ligesindede som en stræber, der gerne vil udstille sig selv og sin viden på andres bekostning – og på den måde nedgøre andres intellekt og virke socialt ekskluderende. Omvendt ser mange quizspillere ganske rigtigt spilentusiasten som en nørdet enspænder, der kun formår at udøve sine sociale kompetencer omkring et spil, der foregår i fantasiens rige, og hvor alle skal have smølfehatte på, og hvor flugt fra hverdagen står højest på dagsordenen.

Denne gensidige stigmatisering af to forskellige grupper af brætspillere er helt unødvendig og skaber kun mere mistro og uvilje end sammenholdet om det at spille brætspil.

Lad os derfor spille stridsøksen i jorden og i fællesskab glæde os over, at vi med brætspil formår at komme væk fra skærmene og alle de elektroniske tilbud, som nutidens Danmark kaster ned over os. At vi alle evner at tage en timeout og bruge den på nærvær og hygge sammen med venner og familie i en udfordrende quiz zone. Hvad man så foretrækker at spille, når man kobler af fra hverdagens stress og jag, burde være underordnet, da vi i virkeligheden alle dyrker det samme – nemlig nærværet, fællesskabet og spilleglæden omkring spisebordet.

Læs hele Kim’s udbrud her


Cover fra Brikker & Bræt Artiklen har tidl. været udgivet i magasinet Brikker & Bræt.

Skriv din kommentar